Skilsmissebørn er fanget i lange sagsbehandlingstider
Lange ventetider i børnesager optrapper konflikten hos forældrene, og det har store konsekvenser for de børn, der bliver fanget mellem far og mor.
Af Maria Strange & Mathilde Teddy Christensen
Forældre, der er gået fra hinanden og strides om fælles børn, skal ifølge loven have et møde i Familieretshuset indenfor 10 hverdage. I øjeblikket er der dog 14-17 ugers ventetid på det første møde, og det møder stor kritik fra både eksperter og politikere.
Familieretshuset, som skal håndtere denne type sager, åbnede i april i år. Den afløste den tidligere statsforvaltning med håbet om, at man nu endelig kunne komme de daværende sagsbehandlingstider til livs. Men sagsbehandlingstiderne er ikke blevet bedre – tværtimod.
“Vi har aldrig set så lange sagsbehandlingstider, som der er lige nu,” udtaler Rikke Frødstrup, næstformand for Danske Familieadvokater.
En af dem, der har oplevet de lange ventetider, er Janni Nielsen Plum. Hun henvendte sig om en samværssag tilbage i august, og har endnu ikke været til det første møde.
“Det er så frustrerende. Og det går hårdest ud over mine børn,” fortæller Janni Nielsen Plum.
Familieretshuset i Højbjerg, hvor Janni Nielsen Plum er tilknyttet.
Nyt system har betydet længere ventetider
I det nye system bliver alle sager screenet og delt ind i kategorier efter risikoniveauet i sagen. Kategorierne bliver kaldt grøn, gul eller rød. Grønne sager er uden risiko og har normalt ikke lange ventetider, da de ikke har brug for sagsbehandling. Problemet ligger ved de gule og røde sager, hvor konfliktniveauet er en del højere, og børnene derfor er mere udsatte. Sådan lyder det fra Tanja Graabæk, der er familieadvokat med speciale i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed.
“Jeg tror, at man simpelthen har undervurderet sagsantallet i de forskellige konfliktkategorier,” fortæller Tanja Graabæk.
Her er tallene over, hvor mange antal sager Familieretshuset regnede med at få i hver gruppe inden det nye system blev sat i kraft.
I øjeblikket er ventetiderne omkring 14-17 uger til første møde i sager omhandlende samvær, bopæl og forældremyndighed, på trods af at der ikke må gå over 10 hverdage ifølge loven.
Det er fuldstændigt absurd, lyder det fra vicedirektøren i Mødrehjælpen, Trine Schaldemose, som møder mange familier påvirket af de lange ventetider.
“Tid er en afgørende faktor i den her type sager. Jo længere tid der går, jo mere optrappes konflikterne,” udtaler Trine Schaldemose.
Flere politikere peger på, at en del af årsagen til problemet er underfinansiering. De kan ikke forstå, at der i udviklingen af aftalen er blevet regnet så meget forkert. Venstres socialordfører, Anni Matthiesen, mener, at man er nødt til at lave en dybdegående analyse af, hvad der er gået galt i beregningen.
“Helt ærligt, så er vi rystede over, at ventetiderne er så slemme på nuværende tidspunkt, og vi er nødt til at gøre noget akut for at løse det,” lyder det fra Venstres socialordfører.
Også SF’s socialordfører, Trine Schøning Torp, har svært ved at forstå, hvordan man kunne vurdere så forkert i finansieringen af aftalen.
“Aftalen har en masse virkelig gode elementer, men der er simpelthen ikke sat nok ressourcer af til den,” udtaler Trine Schøning Torp.
Brug for hurtig afgørelse
Janni Nielsen Plum har endnu ikke har haft sit første møde, på trods af at der er gået 3 måneder siden den første henvendelse. Hun er rystet over ventetiderne.
“Vi har brug for en afgørelse. Lige nu er der bare en stor konflikt, der hele tiden ligger og lurer i overfladen, og som vi ikke ved, hvornår eksploderer,” forklarer Janni Nielsen Plum.
Ifølge Rikke Frødstrup, der er næstformand for Danske Familieadvokater, er det nødvendigt at sager som Jannis bliver løst hurtigst muligt.
“Ventetiderne er konfliktoptrappende, og når forældrene ikke får den hjælp, de har brug for, så går det ud over børnene,” lyder det fra Rikke Frødstrup.
Familieretshuset selv har ikke haft lyst til at udtale sig om ventetiderne, men de skriver i et brev til Janni Nielsen Plum, at de ikke har mulighed for at behandle ansøgningerne så hurtigt, som det er forudsat i loven. Desuden skriver de, at de er klar over at ventetiden er en belastning for forældre og børn, og derfor gør alt, hvad der er muligt for hurtigst muligt at få sagsbehandlingstiden nedbragt.
Ventetiden er skadelig
Ifølge børnepsykolog Bente Edslev er ventetiden meget belastende for de børn, der bliver fanget i forældrenes konflikt. Hun fortæller, at det frustrerer børnene, at de føler sig tvunget til at vælge side mellem mor og far.
“Hele deres trivsel bliver påvirket. Nogle isolerer sig og trækker sig fra sociale aktiviteter, mens andre har en mere udadreagerende adfærd,” lyder det fra børnepsykologen.
Hun fortæller også, at det kan have store konsekvenser for børnenes læring, da de ikke kan holde koncentrationen i skolen. Familieadvokaten Tanja Graabæk har oplevet, hvor store psykiske konsekvenser hendes klienter kan møde i forbindelse med de lange sagsbehandlingstider.
“Jeg har mødt børn, der er begyndt at skære i sig selv eller er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi de simpelthen ikke kan rumme at være i den konflikt, der er i de røde sager, i så lang tid, som det aktuelle system tvinger dem til,” udtaler Tanja Graabæk.
Forældrene er også under et stort psykologisk pres, da nogle ikke er sikre på at have fast samvær med deres børn inden sagen har nået en afgørelse. Det er tilfældet ved Janni Nielsen Plum, der ikke kan være sikker på at se sine børn, som normalt bor ved deres far, inden Familieretshuset har hjulpet dem med at lave et samværsdokument.
“Jeg har ikke noget håndgribeligt på et stykke papir, som viser, at jeg har krav på at mødes med mine børn. Det er så frustrerende,” forklarer Janni Nielsen Plum.
Hun fortæller, at hendes børn er blevet mere og mere indelukket i løbet af forløbet, samtidig med at hendes datter har haft så store psykiske konsekvenser, at hun er begyndt hos en psykolog.
“De har svært ved at snakke med nye mennesker, og deres sociale færdigheder er ikke lige så gode længere,” siger Janni Plum Nielsen.
Behov for politisk løsning
I Folketinget er man i øjeblikket ved at finde frem til en løsning på de lange ventetider. Det forventes, at Familieretshuset bliver sat på den næste finanslov i et forsøg på at bremse, og forhåbentlig senere også forkorte, de meget lange ventetider. Det fortæller adskillige af Folketingspartiernes socialordførere, herunder Anni Matthiesen (V), Trine Schøning Torp (SF) og Karina Adsbøl (DF).
“Vi kan ikke vende det blinde øje til. Der skal gøres noget akut nu,” lyder det fra Anni Matthiesen, socialordfører i Venstre.
Der er en generel enighed på tværs af folketingets partier om, at der skal gøres noget for at løse problemerne.